onsdag den 14. november 2012

Hæklet tørklæde

Jeg var som så mange andre til messen "kreative dage" i Fredericia sidst i oktober. Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg skulle have købt garn til et hæklet tørklæde, jeg havde forelsket mig i. Tørklædet er fra denne bog -  Strik ... ponchoer capes tørklæder sjaler. Bogen havde jeg købt kort tid forinden i Bilka og den kostede kun 75,- og jeg tror den stadig kan købes. Der findes mange gode opskrifter i bogen, så den kan jeg kun anbefale.

Hos garn-garagen fandt jeg, det garn jeg skulle bruge. Garnet hedder Coast. Det er en blanding af lammeuld/bomuld og er superlækkert og blødt.Som du kan se på billedet, købte jeg også et færdigpakket kit. Det er til et tørklæde i dobbelt-strik, men det er lagt på lager til senere.
Selvom jeg var træt, da jeg kom hjem fra messen, måtte jeg selvfølgelig samme aften straks i gang med tørklædet. Jeg startede med, at  hækle 77 luftmasker  som beskrevet i opskriften med hæklenål nr. 5, men jeg synes det blev alt for bredt og løst, så efter en lille dialog med mig selv, kom jeg frem til, at jeg ville gå ned på en nål nr. 4, men bevare maskeantallet. Det blev helt som jeg havde forstillet mig og jeg er meget tilfreds med resultatet.

Det er et supernemt mønster og jeg synes, det er et mønster, der hurtigt læres udenad

7 kommentarer:

  1. Hej Aslaug
    Tillykke med din blog. Jeg kom tilfældigt forbi, men nu vil jeg sætte dig på min reader, så jeg kan se hvordan det fine hæklede tørklæde ender.
    Laura

    SvarSlet
  2. Velkommen til den store blogverden. Jeg vil glæde mig til at følge med her på siden ;-)

    SvarSlet
  3. Det ser ud til at være noget rigtig lækkert garn.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  4. Tak skal i alle have i skal være velkommen her hos mig - tørklædet skal nok blive færdigt og ja det er et superlækkert garn

    SvarSlet
  5. Først tak for sidst! Jeg må vist en tur i Bilka. Glæder mig til at se resultatet, tager du det med næste gang vi mødes, du ved vi holder af at "gramse" og blive inspireret.

    SvarSlet
  6. Sikke en fin blog du har. Jeg er selv ny er i blogland, nyder at se hvad alle i andre laver af kreative ting. Dit tørklæde ser rigtig lækkert ud :) Jeg glæder mig til at følge dig.

    SvarSlet
  7. Tak skal du have og du skal være velkommen her

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid