søndag den 2. december 2012

Dekorationer og sne



I år har jeg været lidt bagud i forhold til, at få lavet en adventskrans og en kalenderlysdekoration. Det var meningen, at jeg skulle have gjort det i går. Jeg plejer, at binde min egen krans og er så heldig, at have mulighed for, at hente alt det gran jeg har behov for hos naboen. Det havde jeg så tænkt mig, at det kunne jeg da bare gøre, når jeg kom hjem fra markedet i Horsens i går eftermiddags, men allerede da vi var på vej hjem kunne jeg godt se, at det vist blev for mørkt. Så jeg udsatte det til i dag og man kan vel også leve uden et kalenderlys den 1. december overbeviste jeg min mand og børn om (nok mest mig selv)

Da jeg så stod op her til morgen, var det helt hvidt udenfor - et smukt syn - men....nu er grantræerne dækket af et tykt lag koldt sne, så nu ærgrer jeg mig over, at hvis jeg da bare lige havde hentet noget gran, inden jeg tog afsted i går, havde det da været en del nemmere i dag. Nå, men jeg må bare der ud og ryste sneen af grenene, så jeg kan komme igang med de dekorationer.








Det er hunde-koldt og ikke vejr for en lille hund

8 kommentarer:

  1. Herligt billede af den lille hund. Den ser bestemt ud som om, den gerne vil hjem i varmen i en fart :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja men det var også lidt tidligt på dagen, senere gad den godt ud i sneen og piske rundt.

      Slet
  2. Din lille hund ser bestemt ikke ud som om den har lyst til at være ude.

    Jeg ved af erfaring, at uanset om kalenderlyset er der eller ej, så bliver det alligevel jul d. 24. dec, hvert eneste år. Du må hygge dig på en anden måde sammen med familien, til du får eller ikke får en kalenderlys, man kan vel også brænde lidt lys af på en anden måde :D

    Kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Så sandt som det er sagt, men nu har jeg fået lavet mig et kalenderlys - et der kan brænde rigtig meget :) - og det bliver også jul uanset hvor mange småkager der er bagt ;)

      Slet
  3. Hvor er det nogle smukke snebilleder.
    I modsætning til din fine, lille hund, elsker min hund sne og kulde og vil allerhelst være ude hele dagen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for roserne - min hund gider godt være ude, men ikke for længe af gangen :)

      Slet
  4. Øv, øv med den sne, men fine billeder du har fået taget. Dekorationen blev det jo til alligevel

    SvarSlet
  5. Ja det var lidt irreterende, men sneen var også rigtig flot og jeg fik lavet mine dekorationer - måske man bare skal få hentet det gran lidt tidligere næste år :)

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid