søndag den 16. december 2012

En ulykke kommer sjældent alene

Billedet er lånt herfra
Nu troede jeg så, at julen freden ligesom kunne indfinde sig på min matrikel.
- Men nej sådan skulle det ikke lige gå.
I torsdags kørte jeg min kære husbond til Billund, for han skulle nemlig til Norge og arbejde (Han kommer heldigvis-heldigvis-heldigvis hjem inden juleaften)
Jeg har så tit været alene, når han skulle ud, så det er ikke noget problem i sig selv. Jeg tænkte endda, da jeg  kørte hjemad i bilen, at det kunne nu være helt rart med lidt tid for mig selv og så kunne jeg stille og roligt i mit eget tempo få ordnet alle de forberedelser, der sådan høre julen til.
Men nu gik det altså sådan her i weekenden, at de julegaver jeg havde tænkt, jeg skulle købe var udsolgt. Det er jo et lille problem, for jeg finder jo nok på noget andet istedet, så det er jo ikke noget at hidse sig op over.
Men jeg har altså også haft andre problemer - ikke et men to - og de er efter min mening lidt mere problematiske.
Vores efterhånden gamle, men trofaste vaskemaskine valgte netop nu at blive utæt og det imens den var godt igang med en vask og oveni det gik vores træpillefyr i strejke/i stå. Med det resultat, at jeg har tilbragt en del tid i røret med min mand her i weekenden. Han har forsøgt på bedste pædagogiske evne, at telefonisk vejlede mig igennem en  reparation af vaskemaskinen - det lykkes ikke. Med hensyn til pillefyret, er der efter flere forsøg nu sendt bud efter en professionel, der forhåbentlig kan fikse det, så jeg kan få varmen igen.
Nu sidder jeg og venter og tænker på, om jeg allerede i morgen skal få købt en ny vaskemaskine. Gad vide om min mand ønsker sig en sådan i julegave?
PS - Har forøvrigt haft en god weekend i selskab med familie til æbleskiver, gløgg og pakkeleg.

12 kommentarer:

  1. ja sådanne er det bare altid der skal lige ske ikke bare en ting men oftest tre ting der går i stykker og altid når det er mest ubelejligt.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nogen gange kan man godt undre sig

      Slet
  2. Velkommen i klubben.
    Måske skal vi to gå over til at huske at sætte grød ud til nisserne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan være du har fat i noget der

      Slet
  3. Uhh din stakkel, jeg har også lige købt ny vaskemaskine og det er ikke lige en december udgift der gør en glad, så gaverne er også blevet skåret ned. Håber du finder en god vaskemaskine og at fyret kan komme igang igen uden de store udgifter.

    Kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej udgifter er der nok af her i december - men nu er fyret i gang igen :)

      Slet
  4. Det var da et ubejliget tidspunkt, når manden ikke var hjemme og så op mod jul. Jeg føler med dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja på sådan et tidspunkt er det nu meget rart med en mand i huset :)

      Slet
  5. Hvorfor er det altid sådan, med de uheld, de kommer oven i hinanden. Håber du finder en løsning uden at det koster en bondegård.
    Har leget med tanken om at afprøve kiksekagen, skal lige finde nogle velegnede forme.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja nu kører fyret igen :) Ja hvis du kan li' kiksekage synes jeg da du skal forsøge - de kan sagtens laves i en større form, men så skal man måske dele - for de ligger jo lidt tungt i maven

      Slet
  6. Sådan en vaskemaskine. Er vel lige hvad enhver mand ønsker sig i julegave. ;)
    Husk den skal være med hele svineriet ;o)
    Hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tror du ikke det - nu skal jeg bare lige finde ud af om det skal være den dyre model eller discount udgaven ;)

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid