søndag den 23. december 2012

Kender i den om Rudolf .....

Nåede lige, at tage et par billeder, mens der var lys
Jeg blev færdig med de sidst julegaveindkøb og fik fyldt køleskabet op i går. Havde faktisk tænkt, at jeg bare skulle blive indedørs og hygge i dag med familien, men vi havde altså et lille ærinde, som vi ikke kunne udsætte. Vi har været ude og købe en ny vaskemaskine, så vi igen kan få rent tøj på :) og det er jo dejligt. Det var mindre dejligt, at begive sig ud i det vejr, vi har her i dag. Vi bor på landet og her fyger vejene hurtigt til. Så min mand og jeg havde en spændende tur i hans varebil, som ikke har fået vinterdæk på i år. Men vi kom da frem og fik også maskinen med hjem - så derefter kunne jeg slappe af med lidt mere hyggelige sysler.
Jeg havde planer om, at lave nogle nemme, sjove julekiks i form af nogle Rudolf hoveder, som jeg købte ind til den anden dag. Samme aften havde jeg sprøjtet smeltet chokolade ud til gevirer og lavet øjne af nogle almindelige hvide chokolade knapper og de har så bare ligget i fryseren indtil idag. Jeg havde også købt nogle chokolade kringler, som jeg tænkte kunne bruges til gevirer, hvis det andet mislykkedes.
Selve "hovedet" er en Oreo kiks og næsen er røde M&M's.
Ideen har jeg fået her, men der er brugt saltkringer til gevirer og nogle færdigkøbte øjne. Min version synes jeg er ligeså fin. Jeg havde faktisk også købt nogle saltkringer (efter lang tids søgen, fandt jeg nogen i Lidl), men jeg har forsøgt, at knække dem til gevirer, men synes det var temmelig frustrerende og ikke spor hyggeligt.

Nogle gevirer er mere kringlede end andre
I aften kommer datteren og svigersønnen og spiser med - og så skal vi sikkert have en lille Rudolf kiks senere, hvis vi kan få os selv til, at sætte tænderne i ham.

8 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er rigtig ked, af jeg kom til at fjerne din kommentar, det var bestemt ikke med vilje

      Slet
  2. Det var da en herlig ide med de Rudolfer !
    Og godt I slap gennem snedriverne - sikken et møgvejr der har været.
    Glædelig jul til dig og dine.
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og nu vasker vi på livet løs
      God jul også til dig og dine

      Slet
  3. Sjove Rudolfer :-)og en glædelig jul til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de får da smilet frem - og god jul til dig og dine

      Slet
  4. Jeg synes dine Rudolf'er er de fineste - dem har jeg lyst til at lave en dag.

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid