fredag den 8. februar 2013

Jeg skulle lige købe lidt garn men.....


Dagens høst
Jeg havde set en opskrift på en ugleting strikket i Fritidsgarn fra Sandnes, som jeg fik lyst til at strikke. Et hurtigt projekt på tykke pinde, som derefter skal en tur i vaskemaskinen og valkes. Derfor gik turen i dag til Horsens, for der ligger Restlageret i folkemunde kaldet Manja, hvor jeg ved de altid har Fritidsgarn på lager.
Det kan godt være lidt "farligt", at tage en tur ud til Manja. Der er som regel altid noget, som frister. Jeg synes selv, at jeg for det meste er ret standhaftig, når jeg besøger butikken, men i dag gik det altså ikke.
Der var garn til 3,95 pr. nøgle, så jeg måtte da lige kigge lidt ekstra. Der var blandt andet garnet Soon fra hjertegarn og jeg var så heldig, at jeg fik fat i nok garn til to trøjer. Det er normalt et garn, der koster 25,- pr. nøgle, så det kunne jeg ikke bare lade være med. Jeg købte også en opskrift på en cardigan strikket i netop dette garn. I følge opskriften skal der bruges 15 nøgler og jeg har købt 20 i den grå og 19 i den røde, så der skulle være nok, selvom jeg vælger at strikke den lidt længere. Hellere lidt for meget end for lidt og til den pris kan det vist ikke betale at spare på garnet, så jeg købte ligeså mange, som jeg kunne få i den samme indfarvning.

Opskrift på cardigan i Soon


Fritidsgarn 
Jeg købte faktisk også det jeg oprindelig var taget der ud for - fritidsgarnet. Så det var en ordenlig portion, jeg  fik slæbt med mig hjem. Det er ikke fordi jeg mangler garn, men det er da altid dejligt, at få lageret suppleret op. Min mand siger, vi aldrig kommer til at sulte, for vi kan bare sælge ud af lageret - håber ikke det bliver nødvendigt, men hvis det bliver aktuelt, er der jo også mit stof lager, som vi kan trække lidt på.


Her til sidst vil jeg lige fortælle, at jeg er med i gruppe på facebook og her var der en, som kom med denne oplysning.
Bogen "Strik med nordisk tradition" kan man nu helt gratis downloade. Denne oplysning synes jeg da flere skulle gøres opmærksom på. Ved der er mange der synes det er en spændende og inspirerende bog
Du kommer til siden ved at klikke på dette LINK

26 kommentarer:

  1. Lækkert garn du har købt, Til dén pris tror jeg faktisk, det er forbudt ikke at købe noget

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg faktisk også det er ;)

      Slet
  2. Det er jo skønt at gå amok i garn :-) Og når man så endda har planer for det.....(nå, ja, de kan jo ændre sig mange gange før man får strikket noget).

    God fornøjelse med strikkeriet og god weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er dejligt at gå amok :)

      Slet
  3. Jamen, sikken et garnkup. Det er jo helt umuligt at stå imod, når garnet er til de priser. Og det er da rart at have lidt "opsparing".

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja til de priser er det rart at få suppleret op :)

      Slet
  4. Hold da fest en masse dejlige indkøb er slet ikke misundelig over, at du bor tæt ved sådanne en lækker butik med så dejlige tilbud kunne være man skulle overveje at blive jyde :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er sikkert også dejlige butikker, der hvor du bor, som vi jyder kan misunde :)

      Slet
  5. Uha det er da også helt umuligt at lade ligge til den pris,og så er jeg spændt på at se uglen,måske man liiiige skulle en tur forbi sandness hjemmeside

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det ville da være dumt ikke at købe - uglen får du nok snart at se :) - der ligger også mange gratis opskrifter på Sandness hjemmeside

      Slet
  6. Det garn var da bare forrygende billigt.
    Det ville være skrækkeligt bare at gå forbi !
    godt du købte !!
    og bogen om Nordisk Strik - suveræn !
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg er også vældig tilfreds med mine indkøb
      Bogen er rigtig fin og dejligt at man nu kan få den på denne måde :)

      Slet
  7. Den bog "faldt" jeg over forleden. Helt vild, al den oplysning den gemmer!
    Mht. garn... Jeg tror, jeg skal smutte forbi Horsens en dag..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er en fin bog
      Pas på du ikke bliver for fristet, hvis vejen går forbi Horsens

      Slet
  8. Garn til 3.95 - det tilbud havde jeg heller ikke kunne modstå.
    Tak for link :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er svært at modstå - for ikke at sige umuligt

      Slet
  9. Det var billigt, den var jeg også hoppet på :-)

    Tak for tippet med download af "Strik med nordisk tradition", den er downloadet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var meget billigt, så det blev jeg da nødt til :)

      Slet
  10. Kan da godt forstå at du måtte slå til, det var da billigt!!!! Tak for link. I går var vist dagen hvor lagrene skulle fyldes, jeg var en tur ved den dansk/tyske grænse, men det var ikke garn vi slæbte hjem. God week-end. Forresten er den grønne cardigan kommet hen i krogen? Starter du på den fine cardigan du viser ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja kunne ikke lade være
      Jeg har lovet børnene en tur til tyskland i morgen , så får vi sikkert også slæbt mere med hjem :) Ved ikke helt hvad jeg skal strikke på

      Slet
  11. Hold da op sikke et tilbud, det ville jeg heller ikke kunne modstå :)

    Glæder mig til at se den ugleting

    God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det kunne jeg ikke modstå - uglen regner jeg med bliver hurtigt færdig - har slået masker op her til aften.

      Slet
  12. Det var dog et fantastisk tilbud :-)
    God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er ikke så tit det er så billigt :)

      Slet
  13. Hold da op hvor heldigt og billigt!
    Det ser ud som en lækker trøje du skal i gang med :)

    -et lager kan aldrig blive for stort og man bliver så glad når man får suppleret det ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes også jeg var ret heldig og nogen vil sikkert mene et lager kan blive for stort, men ikke mig :)

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid