onsdag den 20. februar 2013

Status på uglen

 

Nu har jeg fået strikket uglekroppen færdig, strikket vingerne og har hæklet alle de andre dele. Så nu varer det ikke længe, inden uglen ryger en tur i vaskemaskinen. Delene skal dog først syes fast og så mangler jeg en form (vinkarton ) som skal placeres i uglen, mens den tørrer. Jeg har faktisk sendt manden til købmanden et par gange med et målebånd i lommen, så han kunne måle, hvor stor sådan en karton er. Begge gange er han kommet hjem uden målene, selvom han havde skrevet det  ned på en huskeseddel. Gad vide hvad det er, der distraherer ham så meget, når han handler ind, at han helt glemmer det hver gang. Måske skal jeg bare selv af sted med et målebånd eller måske skal jeg bare købe en karton vin.
Min plan er selv at lave en indvendig boks beklædt med stof i cirka de samme mål som en vin karton har. Stoffet har jeg allerede fået købt. Jeg var så heldig at finde noget, jeg synes var perfekt til formålet med nogle ugler på hos den lokale stofbutik.


Det var helt tilfældigt, jeg kørte forbi stofbutikken, der havde et skilt ude ved vejen, hvor butikken reklamerede med 60% rabat på alt stof. Det måtte jeg selvfølgelig ind og kigge på. Det stof, jeg har købt, koster normalt 118,- pr. meter. Jeg købte en halv meter og kom efter rabatten ned på 23,50 - så det var jo rørende billigt.


Til sidst vil jeg gerne sige velkommen til alle de nye læsere her på bloggen. Det er dejligt, at så mange læser med. 

16 kommentarer:

  1. whau sikke flot det ser ud

    Ja det er da sært hvor manden gør af sine huskesedler og når nu det er så vigtige ting det drejer sig om. Du må nok selv afsted

    Bliver spændende at se den færdigt

    super flot og billigt stof

    SvarSlet
  2. Glæder mig virkelig til at se den færdig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg også - er lidt spændt på turen i vaskemaskinen

      Slet
  3. Jeg glæder mig også til at se det færdige arbejde.
    Ser super godt ud

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja indtil nu ser det fint ud - er mere spændt på valkningen

      Slet
  4. Den er flot, glæder mig til at se den færdig. 9 x 18 x 22 cm er den vi har, men husbond siger, at det ikke er rette mål, for vores er købt i Tyskland

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for målene - jeg har faktisk en kasse der ca. har de mål, så mon ikke jeg bare bruger den

      Slet
  5. Nååååå, den bliver altså god, kunne man ikke puste en ballon op inde i den imens den tørrer?, så bliver den selvfølgelig ikke firkantet

    SvarSlet
    Svar
    1. Det med ballonen er en god ide, som jeg vil huske. Men denne bliver firkantet

      Slet
  6. Uhh.. glæder mig virkelig til at se den færdig om du så skal drikke en hel karton vin ;)
    Flot stof du fandt, ja, det passer da perfekt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Har fundet en kasse jeg tror, jeg kan bruge, så jeg slipper for at skulle købe vin og drikke den ;)

      Slet
  7. For Søren da ! hvor er den ugle bare flot !

    SvarSlet
  8. GLæder mig meget til at se den ugle og total fedt stof... Ihhh hvorfor kommer jeg da bare aldrig forbi sådanne nogle tilbud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Stoffet er jeg også ret vild med og sikke et held jeg lige kom forbi ;)

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid