torsdag den 14. marts 2013

Jeg holder vejret...

Jeg kalder ham - min lille lykketrold
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til alle jer, der har tænkt på mig, har kommenteret på mit tidligere indlæg (som jeg ingen svar har lavet på) og har givet mig et kram. Det har været meget overvældende, at vide, at der også er mange, som på trods af ikke at kende mig personligt har taget godt imod mit sidste indlæg. Jeg vil dog gerne lige understrege, at der ikke skal herske tvivl om, at jeg synes humor er utroligt vigtig - og dem der kender mig, kan vist godt skrive under på at jeg både er selvironisk, har galgenhumor og ikke er bange for at joke med alvorlige emner, der har med mig selv at gøre. Jeg har også brugt humoren som en slags overlevelses strategi, når det har været svært og som en helt klar nødvendighed.
Jeg havde tænkt mig, at jeg i dette efterfølgende indlæg kunne skrive "min kontrol gik godt, slut, prut og ikke mere om det" - men ....
Den kontrol jeg egentlig havde forventet skulle være ren rutine og noget, der bare skulle overstås, viste sig at blive helt anderledes.
- Lægen fandt nemlig noget hun ikke var helt tilfreds med og derfor fik jeg foretaget en biopsi. Til dem der læser med og ikke ved hvad en biopsi er, kan jeg fortælle, at den ved en mistanke om brystkræft laves ved hjælp af en tynd nål, som bliver stukket ind i selve knuden og der suges/skabes lidt væv ud, som derefter kan analyseres.
Nu kan jeg så kun vente på resultatet - om der er tale om en godartet eller ondartet knude. Det eneste positive er, at fordi jeg er tidligere brystkræftpatient og derfor har forhøjet risiko, bliver det lavet som en hastesag og derfor får jeg allerede svar på mandag.
Men hold da op der er længe til. Det er slet ikke sikkert, det er alvorligt eller noget jeg behøver at frygte, men det er svært ikke at spekulere.
Heldigvis skal jeg en tur på Håndarbejdsmessen - i tråd med tiden, der afholdes her i weekenden i Lillebæltshallerne i Middelfart. Det kan vel også distraherer mig lidt - forhåbentligt. Det har jeg glædet mig til længe og det bliver dejligt, at gramse og kigge på alle de lækre ting, der helt sikkert også frister, samtidigt med at jeg får nye indtryk og inspiration med mig hjem. Jeg får højst sandsynligt slæbt noget med hjem og nok også mere end jeg har brug for.
Jeg ønsker alle der skal af sted, en god messe og hvem ved måske ses vi. Hvis jeg genkender dig, vil jeg helt sikkert hilse på og du må meget gerne også sige hej til mig.



11 kommentarer:

  1. Der er vel ikke så meget at sige, andet end at jeg selvfølgelig vil tænke rigtig meget på dig.
    Jeg er glad for at fornemme at du kender nogle overspringsstrategier, der kan adsprede lidt. En håndarbejdsmesse er i den forbindelse vel næsten guld værd.

    SvarSlet
  2. Det havde da også været bedre med slut, prut og ikke mere om det. Håber meget, at du får et godt svar.

    SvarSlet
  3. Godt at der en håndarbejdsmesse lige rundt om hjørnet så kan tankerne i den tid da vandre andre veje.... (kommer desværre ikke, har brugt for mange penge på for meget andet pjank i denne månede så må springe over denne gang, selvom det er en ynglingsmesse for mig)

    Og jeg ved sørme ikke, hvad jeg ellers skal sige til dig for at gøre humøret bedre eller sætte dine tanker andre steder hen, men jeg håber at på mandag er det slut prut finale... at det ikke er noget alvorligt.... Men tænker helt sikkert på dig... Og sender endnu mere god karma i din retning.....

    God tur, glæder mig til at høre om messen, husk at tage mange billeder så jeg kan sidde og være vildt misundelig :-)

    SvarSlet
  4. Ja, det var jo ikke lige det den kontrol skulle vise, men godt at der er taget hånd om det! Tiden kan kun gå for langsom til mandag, uvished er noget træls noget, for man ved jo ikke hvad man er oppe imod, men jeg vil tænke på dig, håbe det er en uskyldig knude! Jeg krydser alt hvad der krydses kan!!!! Godt med den messe i Middelfart, det kan da pirre dit kreative gen, måske en opskrift en en lille frø eller et andet dyr kommer i tasken, og kan produceres i week-enden. Jeg skal derned fredag. På gensyn og mange kram herfra!!!!

    SvarSlet
  5. Hvor er jeg glad for at du kan bruge de næste dage på håndarbejdsmessen og få tankerne jaget på flugt, så bliver det også hurtigere mandag og du kan få svar og vide hvad der så skal ske.

    Jeg sender en stor krammer afsted til dig, og håber det bedste for dig.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  6. Øv at det ikke lige gik som du havde ventet

    Godt du får hurtig besked Jeg krydser fingre for dig

    God messe og knus og kram

    SvarSlet
  7. Det kan ikke være sjovt at være dig i denne weekend.
    Sådan en venteposition i uvisthed er da vist noget af det værste.
    Godt du har planer for weekenden - som du skriver, så er det med at få tankerne afledt.
    Det gode er, at det kun er indtil mandag du skal vente...
    og også jeg krydser fingre for dig, og sender varme tanker.

    SvarSlet
  8. Tak skal i alle have, det betyder meget for mig, at jeg ved der er nogen, som tænker på mig og ønsker det bedste. Jeg får ikke kommenteret så meget, men jeg kigger lidt med på sidelinien på de blogge jeg følger. Sådan må det være lige nu :)

    SvarSlet
  9. Man må jo bare lade håndarbejde være håndarbejde og bruge weekenden på at krydse fingre for dig <3
    Når du nu kommer på håndarbejdsmessen, kan du så ikke nyde den en helt masse for mig også? Havde selv en ide om at komme forbi, men nu har bilen fået en løs lydpotte og så tør jeg ikke køre så langt :(

    SvarSlet
  10. Uha jeg håber at du kommer på messen og finder noget som kan adspredt tankerne lidt - jeg vil bede for dig !
    Jeg var på messen fredag og det var super godt, py ha det var hårdt for kroppen men helt sikker godt for sjælen. Håber vi ses tirsdag, hvis ellers vejret er med os. Kæmpe kram !!!!

    SvarSlet
  11. Jeg kan bare skrive at jeg håber du får et positivt svar imorgen, jeg smider gerne strikketøj og krydser fingre for dig

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.