mandag den 8. juli 2013

Bananpandekager med havregryn og næsten ingen mel


Jeg fik bananpandekager til morgenmad i dag. Der er næsten ingen mel i dejen, så det er rigtigt godt i forhold til den kostomlægning, som jeg nu er i gang med. Se tidligere indlæg om det HER
Andreas har sommerferie, så han fik selvfølgelig også en portion. Jeg gangede bare opskriften op med 2. Pandekagerne smagte rigtig godt og Andreas var enig. Opskriften kommer her, hvis du skulle få lyst.

Bananpandekager med havregryn

30 g havregryn
1½ dl vand
Koges til grød i en lille gryde. Kom grøden op i en skål og lad den afkøle i ca. 10 minutter

½ banan (moses)
1 æg
5 g hvedemel
Kom æg, mel og moset banan ned i skålen sammen med grøden og pisk det hele sammen. Jeg brugte en el pisker.

Pandekagerne bages på en slip-letpande med ganske lidt fedtstof. Alt efter pandes størrelse kan der være 2-4 lidt tykke pandekager ad gangen. Steg pandekagerne fint brune og sprøde på begge sider. Jeg vendte dem et par gange undervejs.

Serveres med 10 g jordbærsyltetøj og evt. lidt sødemiddel. Jeg havde noget  light hindbær/blåbær marmelade (sødet med stevia), som vi spiste til og så fik pandekagerne også lige et et drys af noget sødemiddel, vi havde.

Server dem også med lidt frisk frugt - hindbær, blåbær eller jordbær
En lille klat græsk yoghurt ville helt sikkert også smage godt til.

9 kommentarer:

  1. Tak fordi du delte, de lyder rigtig lækre :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes de smagte helt fint og så mætter de også :)

      Slet
  2. Skal helt sikkert prøves i forbindelse med ferien!! Jeg kigger forbi efter opskrift en anden gang igen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal være velkommen her en anden gang :)

      Slet
  3. Det lyder både godt og nemt, og allerbedst: sundt!
    De må prøves en af dagene :)
    Hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er supernemt og oveni sundt, så det kan anbefales.

      Slet
  4. Uhm, de må prøves én af dagene

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig til at høre "dommen", hvis du får dem lavet :)

      Slet
  5. Det lyder lækkert, hermed noteret til afprøvning når vi vender hjem igen :)

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid