søndag den 11. august 2013

Hjemvendt fra London

London er fyldt med kontraster
Tower of London med The Shard i baggrunden, som er en 95 etager høj skyskraber 
Efter en tur, hvor vi boede midt i hjertet af London er det helt rart, at komme hjem til huset på landet, hvor stilheden kun bliver forstyret af en enkelt billist i ny og næ. Dermed ikke sagt, at jeg ikke har haft en fantastisk tur til London og jeg ikke nød opholdet. Men der er virkelig tale om to vidt forskellige verdener og jeg synes absolut, det er spændende, interessant og sjovt at opleve det pulserende storbyliv, de mange forskellige mennesker og få en masse nye indtryk. Når det så er sagt, er jeg også efter sådan en tur blevet endnu mere glad for, at jeg bor lige her, hvor jeg bor - langt væk fra byen, men ikke længere væk end jeg kan besøge den, når behovet opstår.

The Albert på Victoria Street er en victoriansk pub, der er bygget i  1864 og har overlevet i næsten sin oprindelige form - trods højhusbyggeri rundt omkring. Skulle efter sigende være godt besøgt af medlemmer af parlamentet. 
Vi havde en skøn tur og var heldige med at vejret viste sig fra sin bedste side med masser af solskin og kun en enkelt dag med lidt regn. Det var dejligt, at vejret var godt, for vi købte dagsbilletter til en tur i åben todækkerbus. Det vil sige, at vi kunne sidde øverst i bussen, hvor taget var fjernet og nyde udsigten alt imens vi blev transporteret rundt i Londons gader.Imens kunne man vælge at bruge nogle høretelefoner, som vi fik udleveret af chaufføren og derved få lidt, at vide om alt det vi kørte forbi. Det smarte ved denne transportmulighed var også at man kunne hoppe af og på lige så tit man havde lyst. Endvidere var der der i billetten inkluderet en sejltur på Themsen. På grund af et stort cykel event i London, der spærrede nogle af vejene på busruterne, fik vi en ekstra dag med bussen, så derfor kunne vi kunne tage det lidt mere med ro. Vi havde såmænd nok af se til den første dag rundt i London og ventede med bådturen til næste dag.

Tower Bridge er en af Londons vartegn og svarer til Eiffeltårnet i Paris eller frihedsgudinden i New York. Den er af de mange broer der går over Themsen, men er nok den mest kendte af broerne. Vi fik fortalt, at mange turister fejlagtigt tror, det er den der hedder London Bridge, men det er en helt anden bro.
På den første bustur vi var med, undrede vi os over, at der på taget, ved busstoppestederne, vi passerede, lå en masse brugte høretelefoner, som bare var smidt væk. Senere gik det op for os, at man gratis kunne få udleveret disse i bussen. Jeg synes, det er en mærkelig mentalitet bare at smide de brugte væk på denne måde. Man kunne i det mindste tage dem med sig.
En af de mange busholde-pladser set fra øverste dæk
Der lå rigtig mange af disse bunker rundt omkring

Vi benyttede de offentlige transportmidler de andre dage, selvom vi boede midt i London - det sparede os for nogle af vores MANGE skridt rundt i byen. Jeg var ret glad for, at Katrine havde været i London før og er vant til at benytte både bus og tog og endvidere ved lidt om hvordan man billigst kommer rundt. For som førstegangs-besøgende kan det godt virke lidt forvirende og uoverskueligt, indtil man lige har prøvet at tage med bus og metro et par gange.
Jeg fik også handlet lidt godter med hjem, men det fortæller jeg om en af de næste dage.

13 kommentarer:

  1. Jeg er VILD med London, og det ser da også ud til, I har hygget jer derovre.
    I det hele taget kan jeg godt lide storbyerne, men som dig, synes jeg også, det er rart at komme hjem til mere ro og færre mennesker

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har helt bestemt hygget os. Næste tur går til færøerne, så der bliver tid til ro og fordybelse :)

      Slet
  2. Rigtig fine og tydelige billeder samt god beskrivelse af dem. Ja det må være dejligt med Katrines gode erfaringer...
    Jeg ser frem til næste kapitel :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) - det er dejligt med børn, der kan hjælpe os "gamle"

      Slet
  3. Velkommen hjem, det frister at læse om, og vi har talt om en tur til London, såååå

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - en tur til London er i hvertfald en oplevelse. Det er nok ikke sidste gang jeg tager dertil.

      Slet
  4. Velkommen hjem. London er bare den fedeste by - og jeg er spændt på at høre, hvad I ellers har oplevet.
    Og ikke mindst, hvilke godter du fik med hjem :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er i hvertfald meget at se og opleve - og vi skal sikkert derover igen en anden gang.

      Slet
  5. Dejligt at høre om jeres tur. Jeg glæder mig til at høre mere :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - jeg fordøjer stadig ;)

      Slet
  6. velkommen hjem lyder som en dejlig tur...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det har det også været - men det er ikke billigt i London og med 4 voksne, der skal spise ude 3 gange om dagen løber det op.

      Slet
  7. Tror snart det skal være, du skriver så godt at man længtes efter at være der :)
    Jeg har boet i England i 6 år, men aldrig været i London.. øv!

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid