torsdag den 13. marts 2014

jeg hækler og glæder mig


Jeg vil først og fremmest starte dette indlæg med at sige, at siden mit sidste indlæg, har jeg gået med et lille smil på læben og det skyldes, alle de dejlige positive feedbacks jeg har modtaget på mit strikkefår. Tusind tak for det. Som jeg skrev inde på Strikkefåret facebook side og gerne vil gentage her: Det er da lige til, at blive i "får"-års humør af :)"
 Nu håber jeg så også, at der er nogle som rent faktisk får hæklet et får eller to. Der er i hvertfald rigtig mange, som har været inde og downloade opskriften, så mon ikke der smutter nogle af hæklepinden rundt omkring.

Lige nu har jeg gang i hæklenålen igen. Jeg har nemlig meldt mig som testhækler hos Tullemomsemor. Marianne efterlyste for nogen tid siden nogle, der ville hjælpe med at hækle en frø fra Little Owls Hut, som hun har oversat til dansk. En frø siger jeg ikke nej til, så jeg skyndte mig at lægge billet ind på opgaven. Jeg blev heldigvis en af de heldige og nu er jeg også kommet i gang med frøen.
Selvom jeg næsten altid hækler i bomuldsgarn, forsøgte jeg denne gang med strømpegarn. Farven var skøn, men strømpegarnet og min hæklenål gik ikke ret godt i spænd sammen. Derfor er jeg nu startet forfra i bomuld og det var godt jeg ændrede det, for jeg er meget mere tilfreds med resultatet nu. Det er en lidt udfordrende opgave, men også ret spændende og jeg glæder mig meget til det færdige resultat.

Jeg glæder mig også rigtig meget til weekenden. Det er ikke, fordi jeg skal på messe, for det skal jeg nemlig ikke denne gang. Jeg plejer altid at deltage i Håndarbejdsmessen - I tråd med tiden i Middelfart, men i år har jeg meldt mig til et kursus i de tre dage messen løber af stablen.
Jeg har glædet mig rigtig længe til dette kursus. Det er et Make make kursus og jeg skal lære at lave min egen skulptur/figur i beton og det er da sejt. Jeg har skrevet om dette kursus før i dette indlæg og hvis du vil vide mere om Make make beton og dets muligheder kan du se og læse meget mere lige her

Jeg vil allerede nu ønske alle en god weekend. Min weekend starter i morgen klokken 9, hvor jeg skal møde de andre kursister til en forhåbentlig dejlig weekend. Hækling bliver der vist ikke meget af, men jeg kan jo kun være et sted af gangen og beton må vige pladsen for garnet i denne wekend.
Til jer der skal på messe - håber i får en hyggelig messe og får købt lige det i mangler :)


12 kommentarer:

  1. De ser meget spændende ud dine frøer

    SvarSlet
  2. Du er godt nok ferm med en hæklenål, frøen ser spændende ud.
    Rigtig god fornøjelse med betonen

    SvarSlet
  3. Spændende, jeg kan godt huske du har nævnt tidligere at du godt kunne tænke dig at prøve at lave skulpturer. Jeg glæder mig rigtig meget til at høre og ikke mindst se om dine weekend.
    Rigtig god fornøjelse :)

    SvarSlet
  4. Det er simpelthen så fint, alt det du får hæklet, jeg er vild med dine frøer :-) Kh

    SvarSlet
  5. Du må have et rigtig godt kursus - jeg glæder mig til at høre mere om det :o) God weekend

    SvarSlet
  6. Også en god og velfortjent weekend til dig!

    Du sidder nok med hæklenålen eller strikkepindene.
    Flot det projekt du har gang i, det du laver får personlighed, det synes jeg er flot og godt håndarbejde:-)

    Tina
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    SvarSlet
  7. Ønsker dig gode kursusdage. Jeg tog på messen og det var hygge som altid.

    Hvor kan jeg downloade fåret for måske kan jeg lokke datteren til at hækle sådan en til mig. Den er bare så sød. Så jo dit fårede indlæg den anden dag.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  8. Det har været en super dejlig weekend, men efter 3 intensive dage er jeg også træt. Glæder mig til at vise, h ad jeg har fået lavet :-)
    Lis du finder opskriften på fårene på dette indlæg: http://aslaugmork.blogspot.dk/2014/03/hklede-strikkefar-af-strikkefaret-nu.html
    Måske har du allerede fundet ud af det nu :-) Håber du kan overtale datteren

    SvarSlet
  9. Ej hvor lyder det til at have været et godt kursus. Det må være sjov at lege med og jeg glæder mig til at se, hvad du har lavet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var et spændende kursus og det er bestemt et materiele jeg skal lege videre med :)

      Slet
  10. Glæder mig vildt til at se din frø Aslaug ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig til at vise dig min version :) din er skøn og tak fordi jeg måtte være med :)

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid