onsdag den 23. april 2014

Grønt er godt

Kyssefrøen har jeg fået af mine børn engang og den håndlavede glasfrø er et vedhæng til en halskæde. Den har jeg fået af min mand til en fødselsdag. De grønne New Balance så jeg for første gang, da vi var i London i sommers. Desværre kunne jeg ikke finde dem i den rigtige størrelse, selvom vi ledet mange steder -  heldigvis fandt Katrine et par til mig efterfølgende og jeg fik dem af børnene til min fødselsdag. 
Faste læsere af denne blog ved sikkert allerede, at jeg er ret vild med grøn og at det er min absolutte favorit farve. Grøn er denne uges farve i bloglegen og det er derfor ikke en svær opgave for mig. Jeg tror jeg kunne skrive tykke bøger om grøn eller i hvertfald en tyk billedbog, hvis jeg gad ;) Jeg kan uden problemer og meget nemt finde noget i mit hjem, der er grønt. Så sent som i påsken havde jeg besøg og vedkommende sagde følgende ude i køkkenet: "jeg var ikke klar over man kunne få så mange ting i grøn" alt  imens jeg fyldte min grønne el kedel med vand.


Jeg har rigtig mange ting i grønt og nogle vil sikkert rynke på næsen af mine ting og heldigvis er vi forskellige. Jeg synes bare, at det hele bliver lidt trist, hvis næsten alt skal holdes i hvidt, sort og gråt. Jeg elsker at omgive mig med farver og de må gerne være stærke og klare og den grønne farve er heller ikke den eneste farve, jeg har i mit hjem, men den sniger sig ind overalt i hjemmet på en eller anden måde.
Jeg er heller ikke bange for at bruge farver i min påklædning og jeg har selvfølgelig også grønt i mit garderobeskab og i mit skoskab og i mit smykkeskrin og i min taskesamling og i ......JOW jeg kan godt lide grønt :)

Jeg synes forøvrigt også, at det er skønt at have en ynglingsfarve som jeg også ser, når jeg kikker ud i haven. Eller ikke kan undgå at møde ude i naturen. Det er bestemt med til at holde mit humør oppe. Jeg tror på at grønt er godt for sjælen og farven grøn forbinder jeg blandt andet med vækst, ro, sundhed, miljø og håb ... og med frøer :)
Jeg havde faktisk besluttet mig for, at der ikke skulle være frøer i dette indlæg, men de sneg sig altså ind alligevel. Frøer har jeg også en del af og de fleste er jo grønne så....

14 kommentarer:

  1. Grøn er altså oose sådan en go farve :o)

    SvarSlet
  2. Grøn er godt og det der siges med at det er godt for øjnene stemmer jeg med på, for da vi kørte til Normandiet i sidste uge startede det med lysegrønt og over til grønt og det sugede mine øjne til sig.

    Grøn er bestemt ikke en underlig farve at have som yndlingsfarve, det er ikke en yndlings her men jeg kan godt lide den.

    Kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nyder også alle de fine grønne nuancer, som vi især har her i foråret og ja det er godt for øjnene også :)

      Slet
  3. Jeg er vild med den halskæde du har fået af din mand. Den er da ualmindelig sød :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig ualmindelig sød og jeg er ualmindelig glad for den :)

      Slet
  4. Ja grøn er dejlig. Og jeg er vild med skoene. Wow ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps :) skoene får også mange komplimenter af folk de møder på deres vej ;)

      Slet
  5. Grøn er smuk - håbets farve!
    Den halskæde med hængefrøen er bare fantastisk - godt valg af din mand :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - jeg er også rigtig glad for min hængefrø og bruger den ofte :)

      Slet
  6. Det er fine grønne ting du har valgt at vise i legen. Ja, jeg er jo ikke tvivl om, at du er vild med den grønne farve, og med frøer

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det ville også undre mig, hvis du var i tvivl. Efterhånden kender du mig og mine "særheder" ganske godt :)

      Slet
  7. He he he...selvfølgelig skal du have grønne frøer med også. De er jo en del af dig, synes jeg. Elsker også de grønne vårfarver, som alt lyses op af lige nu udenfor.
    Go' weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja alt andet ville vel også være mærkeligt, så de kom da med :) Foråret grønne farver er fantastiske og er fyldt med liv og kraft :)

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid