tirsdag den 26. august 2014

Cladonia sjalet er nu næsten færdigt


Tilbage i juni måned begymdte jeg på dette sjal og det burde have været færdig for længst. Det havde det nok også været, hvis jeg var startet op med den rigtige størrelse strikkepind.
En lørdag morgen, hvor jeg vågnede meget tidligt, fandt jeg sjalet frem og kikkede på det med kritiske øjne. Det var ikke første gang, men lige denne morgen gik det endelig op for mig, hvad det var, jeg var utilfreds med. Sjalet var simpelthen strikket på alt for tynde pinde. Det var alt for fast, det blev alt for lille og farverne kom ikke rigtig til sin ret. Jeg satte mig ned og lavede en lille strikkeprøve med en pind nummer 4,5 i stedet for den 3'er jeg hidtil havde brugt. Prøven var ikke så jævn og pæn, men da jeg fik vasket prøven og garnet foldede sig ud, blev det strikkede bare så pænt. Så da resten af familien stod op, mødte de en meget tilfreds mig :) og jeg havde igen lyst til at strikke på sjalet eller rettere sagt et helt nyt.

Farverne er ikke så gode på disse billeder, men man kan godt fornemme, hvor stor forskel, der er på de to sjaler.
 Det største problem var at jeg havde brugt en del af garnet og jeg vidste, at jeg også skulle bruge garnet fra det første jeg strikkede. For at der ikke skulle være forskel på garnet (det optrevlede og det der ikke var strikket med), blev jeg nødt til at få glattet garnet lidt ud. Men da garnet er supersoft 100% uld måtte det foregå med lidt forsigtighed.


Jeg rullede garnet op på et plastik skærebrædt - ikke alt for stramt. Herefter tog jeg garnet over på to grydeskeer og så holdt jeg garnet over en gryde kogende vand og dampede forsigtigt de værste "krøller" ud. Jeg sørgede for at garnet ikke fik mere end højst nødvendigt. Bagefter kom mit krydsnøgle apparat på arbejde og garnet var igen klar til strik. Jeg kan slet ikke se, hvor jeg har strikket med det optrevlede garn og jeg tror heller ikke, det kan ses efter vask. Så alt i alt er jeg godt tilfreds med min løsning.

Lige nu er er jeg i gang med den allersidste kant. Den er lidt langsommelig, men jeg synes kanten bliver ret flot. Nu vil jeg glæde mig til at blive helt færdig og ikke mindst til at få sjalet vasket og spændt ud.

16 kommentarer:

  1. Ja tingene bliver jo gjort rigtig når de kommer gennem dine hænder, men jeg kender lidt til det. 😉

    SvarSlet
    Svar
    1. ja men hellere gøre det ordentlig end være utilfreds - også hvis det indebærer en optrevling ;)

      Slet
  2. Det er vel nok blevet smukt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ja jeg er også helt vild med sjalet og især blonden :)

      Slet
  3. Velkommen i genbrugsklubben! Tilfredsheden med at få det ønskede resultat ud af anstrengelserne... når bare nye højder efter sådan en omgang pil-op!
    Og at se det krøllede garn rette sig ud i dampen er stadig en fornøjelse for mit barnlige jeg! det er ren hokus pokus!!!
    Hvor blev det meget pænere i farver og helheden på tykkere pinde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den klub har jeg været medlem af i mange år ;)
      Det er faktisk lidt magisk og det rene trylleri.
      Farverne er kommet meget mere til sin ret :)

      Slet
  4. Hvor er det smukt - kanten er bare så flot!
    Hvor var det godt, at du valgte at strikke det forfra med en anden str. pind - du har ret i, at det sidste er det bedste. Jeg synes heller ikke, at et sjal må blive for fast i strikket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kanten var også det jeg faldt for ved dette sjal :)
      Jeg er også glad for min åbenbaring ;) og det er blevet så meget bedre

      Slet
  5. i love the scarf and specially the flowers, so beautiful.
    you will love the work you have put in it to get it right.
    greetings miek

    SvarSlet
    Svar
    1. Thanks :)
      I think you are right and I am very pleased :)

      Slet
  6. Det var vist godt du lige fik den aha oplevelse :o) - for du har helt ret: det var lige det, der skulle til. Det bliver et rigtig smukt sjal.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var nemlig rigtig godt - nogen gange kan man ikke se skoven for bare træer :)

      Slet
  7. Skønt med din ihærdighed og det belønner sig - det viser billederne med al tydelighed! Smukt smukt sjal i dejlige farver :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er bare så glad for at jeg fik det ændret og nu glæder jeg mig over resultatet :)
      Mangler bare at få det vasket og spændt op

      Slet
  8. Det er blevet rigtig godt. Det var vist godt du kom op på en større pind :) Jeg glæder mig til at se den når den er vasket og spændt op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var rigtig godt :) ja jeg skal bare lige tage mig sammen, men jeg vil nu også glæde mig til jeg er helt færdig :)

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid