torsdag den 20. november 2014

Hæklede stjerner


Jeg er medlem af flere grupper på facebook, der har med blandt andet strik og hækling at gøre. Helt tilbage i september måned faldt jeg over et opslag med nogle super søde hæklede ophæng. Jeg kontaktede Meriam Dalsbæk, som har lavet de hæklede stjerne ophæng og også har skrevet opskriften. Jeg har fået lov til at dele hendes opskrift på min blog og det er jeg rigtig glad for. Jeg synes, ophængene er så fine og knappen på båndet giver bare lige det sidste. Meriam kalder ophængene for "Småkagestjerner" og har hæklet dem i småkage farvet garn :) Stjernen kan selvfølgelig hækles i lige de farver, som man synes og båndet kan jo også varieres. Jeg har lavet nogle små justeringer i opskriften og så har jeg tilføjet en forklaring på de sammenhæklede stangmasker.

Har du også fået lyst til hæklede småkager, så kommer opskriften her.

Småkagestjerner:

Materialer:
Orange/brunt bomuldsgarn
Bånd
Knap
Hæklenål 3 mm
Sytråd
Synål
Nål til bomuldsgarn

Start med en magisk ring

1. omg. - 3 lm, 3 sammenhæklede stgm, *2 lm, 4 sammenhæklede stgm* Gentag fra * til * til der i alt er 5 stgm grupper,  Slut med 2 lm og en km i første stgm gruppe.

2. omg. - 3 lm, 2 stgm, 1 lm, 3 stgm i spidsen af forrige omgangs stgm gruppe * 3 stgm, 1 lm, 3 stgm i næste spids* gentag fra * til * i alle spidser omg. ud. Slut med 1 km i 3. lm.

3. omg. - * Hækl 1 km i mellemrummet mellem 3 og 3 stgm på forrige runde. Hækl herefter (1fm, 1 halv stgm, 1 stgm, 1 lm, 1 stgm, 1 halv stgm, 1 fm) om lm mellem stgm på forrige runde.  * gentag fra * til * omg ud. Slut med en km mellem næste 3 og 3 stgm på forrige runde. Bryd garnet og hækl en magen til

Sammensyning/montering - Læg de 2 stjerner vrang mod vrang og sy dem sammen i de inderste lænker hele vejen rundt, men sy et bånd (foldet) ind imellem i en af spidserne.
Lav en sløjfe af samme bånd ved at folde enderne ind over hinanden og sy en knap på for at holde sløjfen sammen.

Til dem der ikke lige ved, hvordan man hækler 4 sammenhæklede stangmasker, vil jeg prøve at forklare det så godt, som jeg nu kan.
Man hækler som ved en helt almindelig stangmaske, men det sidste trin, hvor der slås om og trækkes gennem de sidste to masker udelades - det vil sige at stangmasken er uafsluttet. Herefter laver man igen en uafsluttet stangmaske ( der er nu 3 masker på nålen) og endnu en uafsluttet ( der er nu 4 masker på nålen). Lav endnu en uafsluttet stangmaske (der er nu 5 masker på nålen) Man afslutter ved at slå om og trække omslaget gennem alle 5 masker på en gang.

OBS. I 1. omg - starter man med 3 luftmasker - luftmaskerne svarer til den første stangmaske og er her afsluttet og når der står 3 sammenhæklede stgm efterfølgende - bliver det sammelagt, det samme som 4 sammenhæklede stangmasker. Det vil sige man hækler uafsluttede stangmasker indtil der er 4 masker på nålen. Afslut med at slå om og trækker omslaget gennem alle 4 masker på en gang.
Håber det giver mening ;)


17 kommentarer:

  1. Kaloriefri småkager...... det kan jeg li'..... de er MEGA søde.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja så sparer man da lidt på kalorierne i julen ;)

      Slet
  2. Så fine og smukt monteret med bånd, sløjfer og knap... Man bliver helt lækkersulten!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også båndet og knapperne er så fint :)

      Slet
  3. Jeg er ellers ikke den store småkagebager, men disse kan nu godt friste mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og så behøver man slet ingen ovn ;)

      Slet
  4. De er helt vild søde! Båndet er så fin en detalje!

    SvarSlet
    Svar
    1. Båndet giver bare lige det sidste - er helt enig :)

      Slet
  5. Hvor er de skønne - tak for din indsats :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og jeg giver den videre til Meriam :)

      Slet
  6. Som altid, fine ting du laver. Så sirligt og pænt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan ikke tage kredit for disse - Meriam har lavet dem sirligt og pænt :)

      Slet
  7. Har lyst til at hækle en hel dåsefuld, men....må jeg så sælge dem på et julemarked?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg ikke er noget problem...men det er ikke mig, der har lavet opskriften

      Slet
  8. hvor kan man købe den farve garn?

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid