onsdag den 17. december 2014

Skulle nok have købt et tyndere lys

Billedet er taget i dag og som du nok kan se, er der længe til juleaften hos mig - har ellers købt en "tyndt" lys i år
Med kun en uge til jul må jeg erkende, at jeg ikke når alt det jeg har planlagt i december måned. Min december blev lidt anderledes end jeg havde forestillet mig og der har ikke været den store julehygge her.
December startede ellers med at jeg både var færdig med adventkrans og kalenderlys til tiden i år. Adventskransen er genbrug fra sidste år og den er stadig fantastisk og ser stort set ud som sidst. Er du nysgerrig kan du se den HER

Den 2. december ringede min man hjem til mig. Han ville da bare lige fortælle, at han havde lavet en aftale med maleren om, at de kom i morgen for at spartle, slibe og male lofterne i stuen og køkkenet. Derefter var det væggenes tur. Jeg vidste godt at vi ville få besøg, men regnede bestemt med, at det først ville være efter jul.
Så fik jeg en smule travl eller rettere sagt meget travlt. Vi har en temmelig stor stue og alt skulle tømmes og pakkes væk. En del af møblerne skulle også ud eller flyttes. Derudover har vi en del lamper, indbyggede spots og højtalere som også lige skulle fjernes. Jeg var meget glad for, at jeg ikke havde fundet den store julekasse og kun havde mine dekorationer fremme. I stedet fyldte jeg en masse kasser og hold nu op, man har meget når det hele kommer frem fra skabe og skuffer.
Maleren brugte en uge (minus en fredag, hvor vi var på en planlagt familietur til København og en weekend, hvor vi levede med overdækkede møbler, støv og plastik på gulvet)
Da vi så endelg fik vores hjem tilbage igen onsdag, kunne vi jo tage det ganske afslappet, hvis ikke lige at Andreas  havde spurgt os, om vi ikke ville lægge hus til en julefrokost for 20 unge mennesker. Selvfølgelig kunne vi da det.... flink som man er... Så vi fik hurtig stuen til at se nogenlunde præsentabel ud og havde derfor huset fuldt af glade unge mennesker fredag aften. Det gik heldigvis godt - både de nye hvide lofter og væggene led ingen last :) 

Ikke alle skoene holdt sig på måtten - men det gjorde de unge mennesker til gengæld :)
 Jeg har da også været til juleafslutning i min strikkegruppe på Tørring bibliotek. Jeg havde ikke noget med i år (der var vist også rigeligt)
Jeg var kun lige et smut forbi biblioteket på hjemvejen. For jeg havde lovet Katrine at køre hende til Herning samme dag. Men jeg kom i tanke om, at jeg havde bagt nogle småkager sidste år, som jeg vist aldrig fik på bloggen - det tror jeg nu de kommer i løber af ugen. For de var altså gode og smager lidt af jul :)

Derudover er jeg godt i gang med en ny model af mine efterhånden kendte låg til guf. Denne gang er det en engel. Selvom jeg næsten er færdig, har jeg bestemt mig for, at det må være en opskrift jeg vil smide på bloggen næste år. Jeg skulle jo nødig få jule stress. Den kommer sikkert i god tid før næste jul. Så har man også en chance for at få englen færdig før jul. Jeg synes indtil videre, at englen bliver fin, så nogle kan godt glæde sig til familieforøgelsen.

Jeg startede med at sige at der ingen jule hygge har været....det kommer jo lidt an på hvordan man opfatter julehygge. For trods alt har det været hyggeligt - bare på en lidt anden måde og julen for mig er ikke kun pynt, småkager og julegaver. Jeg er fantastisk glad for min nye stue, Andreas havde en super aften med vennerne, turen til København var rigtig hyggelig..trods regn og der har været mange sjove stunder med hygge og spil med vores store børn. I aften kommer Katrine hjem og skal være her nogle dage og vi skal ud og købe de sidste julegaver...så der er jeg da godt med ;) Måske bliver der også tid til at lave lidt konfekt og andet godt.

12 kommentarer:

  1. Du har da prioriteret det det handler om... at være sammen. Skabt plads til familien og unge glade mennesker... Alt det andet er kulisser... Julehyggen sidder i hjertet.
    Kan understøttes af elsket julepynt og duften af bagværk....
    Jeg vil nu glæde mig til at se din engel ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret - julehygge handler om kærlighed :)

      Slet
  2. Uhhu det lyder dejligt med en engel - den vil jeg glæde mig til :))
    Ja det lyder da ikke til at du keder dig - og så kan du jo glæde dig over en ny og frisk stue klar til et nyt år!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja en engel må der til :)
      Jeg nyder i høj grad mit "nye" hjem :)

      Slet
  3. Jeg skal da love for, der er fart på hos jer. Når jeg ser alle de sko, kommer jeg helt til at savne tiden, da min datter boede hjemme, da så min entré også sådan ud ind imellem

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er fart på og så var Katrine og jeg også en tur til Flensborg i samme uge :)
      Det er så hyggeligt med unge mennesker i huset og det er med at nyde det så længe det varer. Men det er nu også godt, at der er fred og ro ind imellem ;)

      Slet
  4. December bliver ikke altid som man forventer. Men alligevel kan det jo være end dejlig måned. Glæder mig til at se din engel. Jeg har lige hæklet din snemand, mangler kun at købe perler til øjnene (og noget, der kan blive en næse). God jul til dig og din familie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej og for mange forventninger er ikke altid godt. Dejligt du kunne bruge opskriften :) Jeg ønsker også dig og dine en god jul :)

      Slet
  5. Lyder til at du er tilfreds med resultatet af dec., og det er jo det som det handler om. Hygge og samvær med de kære er altid godt, og en nymalet stue er da heller ikke dårligt. Nostalgisk bliver jeg af, at se alle de sko, den tid skal man også nyde. Hvordan går det med englen, skal den til frisør inden jul? Nå pyt, ikke stresse, den når det nok! Hyg dig med datteren

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er tilfreds og slet ikke stresset mere :) Englen er sat på stand by, men mon ikke den kommer frem næste år igen ;)

      Slet
  6. Hæ. Jeg var snu i år og fik købt et passende kalenderlys - ikke for tykt og ikke for tyndt.
    Til gengæld har jeg da ikke nået det halve af hvad du har. Omend ikke det hele har handlet om jul hos jer. Men vi når nok alle det vi skal/vil. Mon ikke?!? God jul ♡

    SvarSlet
    Svar
    1. Uanset hvor meget vi når eller vælger at nå så bliver det jul....og det vigtigste er at fejre den med mennesker man elsker :) Også en god jul til dig :)

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid