torsdag den 5. maj 2016

Melody luksus på tykke pinde


Lige nu har jeg en rigtig lækker jakke på pindene. Den hedder Melody og det er den norske strikdesigner Annelise Bjerkely, der har designet den. Mange kender sikkert allerede Ponchogenseren og det er også en af hendes designs. Hvis man færdes på facebook, har man ikke kunnet undgå at støde på den i diverse strikkegrupper. Jeg er sikker på, at denne jakke bliver mindst ligeså populær og da Garnhimlen, tilbød mig et kit, sagde jeg ja tak med det samme.

Jeg strikker min Melody i sommerudgaven. Det vil sige hele jakken strikkes med to tråde i henholdvis Belle (53% Bomuld, 33% Viskose, 14% Hør) og Kid-silk (75% Mohair, 25% Silke) og det bliver bare så lækkert blødt og luftigt. Begge garner er forøvrigt fra Drops. Farven jeg har valgt er Jeansblå. Det er en farve, som jeg nok skal få meget glæde af...passer perfekt til et par cowboybukser, men vil også være flot til et par lyse bukser.


Foruden sommerudgaven kan man også købe kit til Melody i alpaca-udgaven og  i mælkegarn-udgaven. Hvis du er nysgerrig angående farver og udgaver, kan du jo kikke forbi Garnhimlen og se udvalget ;)

Jeg bruger maskemarkører for at holde styr på hulmønstret. Det står der ikke noget om i opskriften, men jeg synes, det gør det hele meget nemmere og jeg bruger ikke tid på en masse tælleri.
Jakken strikkes nedefra og op i et stykke og her har jeg forsøgt at vise de to forkanter på en gang.
Jeg er lige begyndt på det ene ærmer og jeg bruger magic loop metoden. Når begge ærmer er strikket skal det hele samles og strikkes færdigt....ikke noget med ærmer der skal syes på til sidst - det synes jeg godt om :)
Sådan ser den færdige model ud. Billederne er lånt fra Garnhimlen
Jeg glæder mig til de næste dage, hvor vi også skal nyde nogle fridage. Det tegner til, at blive rigtig godt vejr ugen ud. I dag skinner solen fra en skyfri himmel og jeg drømmer om, at slæbe strikketøjet med ud på terassen, men jeg må nok blive indendørs og passe på mig selv. Jeg har inden for den sidste tid været syg af to omgange og jeg er ikke rigtig på toppen endnu...men måske sniger jeg mig ud alligevel...frisk luft er jo godt for både krop og sjæl og man kan jo nyde det i små portioner ;)

6 kommentarer:

  1. Den ser meget lækker ud.En rigtig vams.Du skriver at den er blevet strikket på store pinde.Dine strikkepinde ser ikke så tykke ud.Hvilken størrelse er det?

    m.v.h.
    Brit

    SvarSlet
    Svar
    1. Jakken strikkes på pind nr. 6 og det er da forholdsvist tykke pinde :) den bliver rigtig lækker og blød.

      Slet
  2. Fint blad mønster/hulmønster. Fluffy garn og tykke pinde = skønlækker luftig trøje.
    Dejlig blå farve...

    SvarSlet
  3. Den ser virkelig skøn ud, det er sådan en jakke, man kommer til at bo i - og så er farven helt fantastisk

    SvarSlet
  4. Den ser så flot ud. Men er den ikke lidt åben i halsen?

    SvarSlet
  5. Ser kjempefin ut ! God helg fra Beth

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid