torsdag den 2. februar 2017

I hjertet gemt


Året første måned har været præget af, at vi desværre har mistet to af vores meget nære venner pludseligt, alt for tidligt og med ganske få dages mellemrum.

Vi er en flok på 9 par, der har kendt hinanden i rigtig mange år og har foretaget os mange ting sammen. Jeg mødte de fleste for 36 år siden til en nytårsaften og var næsten lige blevet kæreste med min mand Jørgen. Jørgen har kendt de fleste siden skoletiden og en del allerede fra 1. klasse. Siden hen kom der påhæng i kraft af mænd og koner, men to af parrene har faktisk også gået i samme klasse og har været kærester ligesiden og senere gift. Så det er på mange måder en helt usædvanlig venneflok og det er alle nogle mennesker der står vores hjerter meget nær.

Nytårsaften var flokken samlet som sædvanligt og vi havde en hyggelig, munter og afslappet aften, hvor vi fik vendt en del emner. Både de mere løsslupne og de mere alvorlige. Vi fik faktisk også snakket lidt om livet og om at huske på, at nyde livet, mens vi kan. Set i bakspejlet er det tankevækkende nu og ord får lige pludselig en hel anden og mere dybere betydning.

Nu har flokken eller "slænget" som vi kalder os mistet to dejlige mænd. De vil for altid være savnet og vi vil gemme dem i vores hjerter og aldrig glemme dem.

De to dødsfald har helt naturligt sat gang i mange tanker....om livet, hvad vi vil have ud af vores tid her på jord, om at udsætte ting og at huske på, at vi aldrig ved, hvad morgendagen bringer. Så det er vigtigt at få det bedste ud af livet...livet kan ikke skrues tilbage - det skal leves her og nu.

Året startede ikke som ønsket, men trods stor sorg er der heldigvis oplevelser, som jeg stadig vil se frem og vil glæde mig til. Nogle bliver anderledes og ikke helt som de plejer, men det er jo også en del af de udfordringer livet byder os alle.


I tirsdags - på månedens sidste dag besøgte jeg min mors grav. Hun døde d. 31. januar for 16 år siden. Jeg kommer ikke så tit på kirkegården, men hun er til gengæld stadig og ofte i mine tanker. Hun blev heller ikke så gammel - 55 år. Hun elskede søpapegøjer, så selvfølgelig har hun en på gravstenen :)

Noget af det jeg har glædet mig til at dele her på bloggen er, at jeg er inviteret til Færøerne til strikkefestival. Jeg skal undervise på 3 workshop - 2 med hækling og en enkelt med strik.. Det glæder jeg mig helt vildt til og det vil jeg selvfølgelig skrive meget mere om her på bloggen. Jeg er så småt i gang med forberedelserne til mine workshops og det giver da lidt kriller i maven. Det bliver så spændende.

I næste uge er jeg i Budapest, så der holder bloggen også fri. Men mon ikke jeg så efterfølgende kommer hjem med lidt fornyet energi og så skal der vist gang i bloggeriet igen :)

PS jeg kom forøvrigt på Instagram lige før jul. Den har så også lagt lidt stille, men mon ikke der også snart sker lidt der igen.
Du kan finde mig på instagram under @aslaugmork

2 kommentarer:

  1. Åh, det var en tung måned. Jeg kan også mærke at vi er ved at komme i den alder, hvor der pludselig opstår huller i kredsen. Det sætter livet og hverdagen i fokus på en anden måde.
    Dejligt med gode oplevelser forude. God tur til Færøerne til den tid.
    Og god tur til Budapest.
    Glæder mig til billeder her og hist....

    SvarSlet
  2. Kigger lige forbi. Håber du havde en god tur til Budapest, trods savn af de gode venner og jeg ønsker dig en kæmpe fin tur til Færøerne. Også jeg ser frem til billede fra turene.

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - det gør mig så glad :)
Jeg svarer altid, hvis du har spørgsmål og som regel også på andre kommentarer - måske ikke lige med det samme, men ligeså snart jeg har tid